Hvad er seksualitet?
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det.
Seksualitet er så meget mere..
Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved.
Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.
Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.
(T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. WHO)
Endnu et bud på hvad sexualitet er :
Citat af Seksualvejleder Annette Westrup, medstifter af seksualpolitik.dk
“Sex er kunst, er skabende, omformende livsytring.
Spændende, overraskende, alt nedbrydende og sårhelende og en af vores helt centrale erkendelsesmåder. Og derfor er heavyrock og dans, frække historier og fantastiske film, kropsnære silkekjoler og nøgenbadning, ugeblade og pornoblade, krydderier og muskos, farver og fest nogen af de muligheder, vi har for at begribe noget af det.
‘Taste of human and fairies’. Og derfor er det ikke klinikere med folkesundheden og smitsomme sygdomme og dødsårsager på programmet, der skal vejlede om noget, de ikke kan, men kunstnere - billedhuggere, malere, fotografer, poeter, maratonløbere, drømmere og fantaster- der skal synge, tegne, male, fortælle om de tusind erotiske muligheder, vi har for at fatte hvad liv er.
I stedet for al den snak om “sundhed” skulle vi måske hellere indse, at det for os alle gælder om at nå frem til forståelse af (og med) vores egen seksualitet, noget som tilsyneladende er lettere for nogle mennesker end for andre, uanset om de følger de gængse, tidstypiske normer eller ej.
Hvad vil så “komme til forståelse” sige?
At man mangler at godtage sig selv, sådan som man nu engang er m.h.t. impulser, fantasier, drømme, forhåbninger, lyster m.m. uanset om de af en selv eller andre opfattes som:
pæne eller grimme, latterlige eller frygtindgydende, konventionelle eller bizarre, kedsommelige eller fantastiske osv.
“At komme til forståelse” er naturligvis ikke det samme som at realisere. Ikke alle ønsker, fantasier osv. lader sig materialisere, bl.a. af hensyn til egen eller andres integritet. Men at noget ikke udleves er ikke ensbetydende med, at man ikke huser det i sig.
Man står sig ikke ved at benægte eller tage afstand fra mindre eller større dele af sig selv, man ikke værdsætter”.
